Appel i Mørket

Jeg vågner og lytter i mørket. Noget har rørt sig.
Noget har givet et næsten umærkeligt kny,
En iling har kruset den spejlblanke natlige stilhed.
Nu er den ubrudt påny.
Dær ligger mit barn i sin verden af hvile og drømme,
tryg i en lun lille seng med en bog og en bjørn.
Kalder han på mig i søvne? – Nej, alting er stille.
jeg lægger mig trygt. Da vågner jeg:
grædende børn!

Væggene viger og åbner sig ud mod alverden –
ud mod de dyb hvortil menneskefællesskab når.
Det synger af afstande, åbenhed, menneskets ansvar
for sine mindste, de kommendes menneskekår.
jeg kan ikke lukke min verden om bare det nære.
jeg ligger og lytter i natten. Der grædes og kaldes.
Det er ikke fremmede børn som er sultne og bange
og flygter og græder i mørket.
Det er vores alles.
— Piet Hein

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s